Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

2 IT Supportere - Herning - HASTER

Annonceringsdato: 28/01/2018 - Set 86 gange

Har du lyst til at arbejde med IT support og IT relaterede forhold generelt, har BDO en ledig plads til dig i BDO’s interne IT-support afdeling med tiltrædelse snarest muligt. I jobbet vil du få en bred kontaktflade med alle brugere i BDO samt et tæt samarbejde med dine kollegaer i resten af IT-afdelingen.

Jobbet

Du kommer til at indgå i en velfungerende IT-afdeling. BDO har brug for en yderst serviceminded IT-supporter, som er positiv og hjælpsom. Du bliver en del af IT-support, hvor den fornemmeste opgave er at yde den bedste service til de 1100 ansatte i Danmark. Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier som Windows 10, Microsoft Office 2016, Office365, Mac, iPhones og iPad. Du skal hjælpe med installationer og klargøring af enheder, hvor BDO anvender Microsoft SCCM, Intune og Azure. Til registrering, dokumentation og prioritering af opgaver anvendes værktøjet Topdesk. Det tætte samarbejde med BDO International betyder, at de har en række fælles applikationer, som du i supporten naturligvis vil blive introduceret til.

BDO´s IT-afdeling består af supportere, infrastrukturkonsulenter og udviklere. IT-afdelingen er fremtidsorienteret, og organisationen arbejder forandringsorienteret, så den bedst muligt understøtter forretningens behov og udvikling. På systemsiden har de et mål om at køre så meget standard som muligt, og teknologisk set er de generelt på forkant. Du får et spændende job i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at følge resultatet af dit arbejde.

Personlige og faglige kompetencer

Gerne nyuddannet - men ikke et krav.
Det er vigtigt, at du er serviceorienteret, arbejder med en tilpas dynamik og har viljen til at følge med udviklingen og sætte dig ind i nye teknologier. Det er vigtigt, at du er vedholdende, har en praktisk indgangsvinkel til opgaveløsning samt besidder evnen til både at arbejde selvstændigt og i teams.

Du har gerne erfaring med:

  • Microsoft Windows 10
  • Microsoft Office 2013 - gerne 2016
  • Office365
  • Mac OS
  • Skype for Business
  • Kopi og print.

Du er struktureret, nysgerrig og har interesse i at udvikle dig både fagligt og personligt. Du er i stand til at kommunikere på alle niveauer i virksomheden. Det er et krav, at du har en it-uddannelse og du begår dig godt på dansk og gerne engelsk.

Du tilbydes

Du får et spændende job i en uformel virksomhed, hvor de har fokus på at være de bedste til det, de arbejder med. Du får 16 nære kollegaer i IT-afdelingen, som er fysisk placeret på BDO`s Herningkontor i nye flotte lokaler, og de prioriterer et godt arbejdsmiljø med høj trivsel. For den rette person er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling på en arbejdsplads, der har fokus på, at både arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Løn forhandles individuelt og svarer til dine kvalifikationer. Heri er fx fri telefon, pensionsordning, sundhedssikring og en lang række andre medarbejdergoder.

I BDO er det deres fornemste opgave at motivere og involvere dig som medarbejder og skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt. Du bliver del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver både i det daglige og på længere sigt.

Ansøgning

Fortæl os, hvem du er, hvad du står for, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af BDO`s team.

Søg stillingen ved at følge anvisninger her på siden.

Ønsker du at vide mere om jobbet eller skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ERHR/Effektiv Rekruttering; Michael Folmann på 21 21 64 64 – mf@erhr.dk som varetager opgaven for BDO.

Der modtages kun ansøgninger via hjemmesiden; www.erhr.dk

Samtaler afholdes løbende og der stiles efter hurtig tiltrædelse.

Ansøgningsfrist
2018-02-27

Kontaktperson
Michael Folmann
8680 0111
mf@erhr.dk

Effektiv Rekruttering
Birk Centerpark 30
Herning Silkeborg



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App