Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Category Manager for Brown Goods & Own Brands

Annonceringsdato: 05/01/2018 - Set 39 gange

image

Er du personen, der vil være med til at sætte ekstra fart i forretningen?

Til en nyoprettet stilling søger PersonaleBørsen for vores kunde Aurora Group A/S, en kategorichef med ansvaret indenfor brunevare og egne varemærker. Er du passioneret omkring elektronik, lyd og billede og samtidig udstyret med godt købmandskab? Kunne du tænke dig at udnytte dine evner indenfor indkøb og udvikling af produkter fra hele verdenen? Så har du her muligheden.

Aurora Group ønsker at styrke deres position på markedet indenfor kabler og derfor vil dit primære ansvarsområde være at styrke og udvikle Qnect, som er Aurora Group´s eget varemærke i kabel segmentet, samt at udvikle andre og nye koncepter i brunevare kategorien.

Du vil endvidere sammen med din leder få ansvaret for stærke varemærker som Vogels og B&O Play, JBL, Philips og Oneforall, og I vil sammen bygge markedets stærkeste kategori til konsumentmarkedet i Sverige, Danmark, Norge og Finland.

Jobbet

Jobbet der tilbydes er et udfordrende job i en dynamisk og vækstende nordisk virksomhed med kunden i centrum. Der fokuseres på at levere gennemtænkte koncepter og eksekvering i butik.

Dine ansvarsområder vil blandt andet være:

  • Udvikling af egne varemærker indenfor lyd og billede og generelt i brunevare kategorien

  • Sammensætte, indkøbe og tilbyde det mest attraktive sortiment i kategorien til det nordiske konsument marked

  • Sammen med de fire nordiske landeansvarlige og deres teams, optimere og videreudvikle dine brands

  • Sikre salgsvækst og indtjeningsudvikling i din kategori.

Du vil starte ud med en grundig oplæring i produkter og salg, så du ved præcis, hvad der skal til for at få succes i jobbet. Du vil sammen med din leder arbejde løbende med din udvikling og succes.

Kandidaten

Du har minimum 2-3 års erfaring fra lignende stilling, enten som produktchef, kategorichef eller indkøber. Gerne med en baggrund indenfor kabel industrien eller Radio/TV branchen. Har du erfaring med udvikling og ”sourcing” af egne varemærker er det en klar fordel.

Som kategorichef for brunvarer skal du:

  • Have teknisk indsigt og passion for lyd og billede

  • Tage ansvaret for dine brands og øge forretningen i kategorien

  • Være struktureret og analytisk

  • Besidde et stærkt købmandskab, samt være vedholdende i forhandlingssituationer

  • Kunne kommunikere med alle typer af kontakter

  • Være teamorienteret med en klar indstilling til at hjælpe dine kollegaer

Du har evnen til at begejstre dine nordiske kollegaer i salg med dit engagement og viden inden for kategorien. Du er udadvendt og tillidsfuld og i stand til at opbygge vedvarende relationer. Du ved hvad der skal til for at lykkes som kategorichef, hvor du udvikler og implementere nye produkter i sortimentet og skaber en attraktiv forretning.

Virksomheden tilbyder

Du vil få engagerede kollegaer med en uformel omgangstone. I Aurora Group arbejdes der i en kultur, hvor der tages ansvar for egen funktion og gives frihed til at tage beslutninger. Opgaver løses i tæt samarbejde og sparring med kollegaer fra øvrige afdelinger.

Der er tale om et fuldtids job, med ca. 40 rejsedage om året med overnatning. I jobbet vil du skulle referere til Senior Category Manager for Brown Goods & Own Brands

Løn

Løn efter forhandling, inkl. pension og sundhedsforsikring

Tiltrædelse

Løbende

Sprog

Dansk og engelsk i skrift og tale.

Virksomheden

Aurora Group er Nordens førende distributør af tilbehør til ”Consumer Electronics” og er bygget på over 100 års erfaring i salg af produkter til detailhandelen. Produktporteføljen består af nogle af markedets stærkeste brands samt egne brands. Forretningsmodellen er bygget på Brand Management, Logistik og In-store Execution, hvor medarbejderne er det stærke bindeled mellem kunder og leverandører, Aurora Group er anerkendt i branchen for sine komplette koncepter. Aurora Group arbejder målrettet på at være en social bevidst arbejdsplads, der sætter pris på forskellighed, og hvor der er højt til loftet. Aurora Group arbejder udfra 3 kerneværdier: “Customer Orientation – Responsibility – Leadership is everyone’s Business

Ansøgningsfrist
2018-02-04

Kontaktperson
Glenn Rybak
gry@personaleborsen.dk

PersonaleBørsen
Lautruphøj 5-7
Ballerup


Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App