Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Dynamisk projektmedarbejder

Annonceringsdato: 20/03/2017 - Set 66 gange

 

Forebyggelse & Sundhedsfremme søger dynamisk projektmedarbejder

Forebyggelse & Sundhedsfremme i Gentofte Kommune søger en systematisk, proaktiv og dynamisk projektmedarbejder til at hjælpe med at gennemføre et større forebyggelsesprojekt. Projektet ønsker via samskabelse, partnerskaber og fællesskaber at bringe lokalsamfundets mange ressourcer i spil for at højne livskvaliteten, trivslen og sundheden for borgerne i Gentofte Kommune.

Stillingen er en tidsbegrænset.

Forebyggelse & Sundhedsfremme er en tværgående enhed, hvis primære opgave er, at styrke til den borgerrettede forebyggelse og herigennem bidrage til bedre livskvalitet og flere gode leveår for borgerne i Gentofte Kommune.

Vi arbejder kreativt, innovativt og på tværs af kommunens opgaveområder og politiske udvalg. Samtidig søger vi, at styrke involveringen af borgere, relevante fagpersoner, frivillige organisationer, lokale foreninger og erhvervslivet i arbejdet med at skabe kvalitet i den borgerrettede forebyggelse i Gentofte Kommune.

Om stillingen

Gentofte Kommune ønsker at gå nye veje for at fremme den borgerrettede forebyggelse. Derfor har Kommunalbestyrelsen netop besluttet en otte-årig strategi, der bl.a. sættet øget fokus på en styrket involvering af borgere og lokale aktører. Læs mere om Gentofte Kommunes strategi for den borgerrettede forebyggelse og dertilhørende handleplaner for perioden 2017 til 2018 på Gentofte Kommunes hjemmeside (www.gentofte.dk/Indflydelse og politik/Politikker/Sundhedspolitik).

I indsatsen Sunde Fællesskaber – i dit lokalområde ønskes lokalsamfundets mange ressourcer inddraget via en flerstrenget interventionsindsats med et bredt ejerskab og engagement i lokalsamfundet. Målet er, at bidrage til mere bevægelse, sundere mad- og måltidsvaner og mere robuste familier.

Som projektmedarbejder skal du, sammen med projektleder og projektgruppe, bidrage til denne målsætning ved at koordinere og drive indsatsen Sunde fællesskaber – i dit lokalsamfund. Arbejdet vil indebære en del organisering, koordinering og systematisering, ligesom både skriftlig og mundtlig formidling vil være centralt. Det er en forudsætning, at du er fleksibel, rummelig og i stand til at indgå i samarbejdsrelationer, der går på tværs af fagligheder og interesser. Arbejdet som projektmedarbejder spænder således fra administrative og koordinerende opgaver over opsøgende, dialogprægede og borgerinddragende aktiviteter til systematiserende og analyseprægede opgaver.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • er en udpræget koordinator, der med stort ansvar og en systematisk tilgang kan holde hoved koldt - selv med mange bolde i luften
  • er en god og tydelig formidler både på skrift og tale
  • har erfaring med borgerinddragelse – eller mod på at få det
  • er serviceorienteret, fleksibel, tålmodig og har en positiv indstilling over for projektets samarbejdspartnere
  • har lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • har analytisk sans og kan se sammenhænge i komplekse problemstillinger

Vi tilbyder dig:

  • et spændende, udviklende og afvekslende job
  • muligheden for at prøve kræfter med metoden supersetting i det forebyggende arbejde
  • at indgå i et udviklingsorienteret tværfagligt team
  • nogle gode og støttende kolleger

Løn og ansættelsesvilkår

Løn forhandles individuelt efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2017 og udløber den 31. december 2018.

Forud for en eventuel ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansøgning og samtaler

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning samt relevante bilag.

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 17.

Ansøgningsfrist
2017-04-05

Kontaktperson
Mads Sune Andersen
39983051

Gentofte Kommune
Emmasvej 8
Gentofte Charlottenlund



Jobview
Havnegade 29
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App