Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Elev i specialet kok eller catering/smørrebrød

Annonceringsdato: 26/01/2018 - Set 95 gange

Brænder du ikke kun for at spise god mad - men også for at tilberede den? Og vil du derfor gerne uddanne dig indenfor gastronomi? Så søger vi nu en elev, der ønsker at uddanne sig til kok eller i catering/smørrebrød.

Du har gennemført grundforløbet på en af erhvervsskolerne og er klar til at gå i gang med dit hovedforløb. Hvis du vil uddanne dig til kok, så har du måske allerede været i praktik i en eller flere a la carte restauranter.

Dit arbejdssted vil være hos vores kunde på Hovedgaden i Hedehusene.

Sådan er Fazer

Fazer Food Services driver personalekantiner for mange af Danmarks kendte virksomheder. Maden er hjemmelavet, og vi har fokus på duft, smag, farver, sæson, variation, økologi og sundhed. Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne laver vi mad fra bunden.

Hjemmelavet er bare bedst – det er lige dig

Du elsker at lave mad og vil gerne lære at lave smagfuld og sund mad helt fra bunden af gode, friske råvarer; lokale og i sæson, både varmt og koldt. Du ved, at den mad du laver, skal være af den bedste kvalitet - for det giver nemlig smagen et ekstra løft. Ord som bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd er ikke fremmede for dig. Og så glæder du dig til at være med til de mange afvekslende opgaver i køkkenet.

Elev-jobbet…

Glæd dig til en læreplads i en spændende virksomhed med rum til kreativitet og udvikling, og hvor serviceniveauet over for vores daglige gæster er højt - og hvor der også er plads til familieliv:

  • Du bliver elev i et spændende hus, hvor opgaverne er meget forskellige med alt fra produktioner til vores to daglige buffeter, portionsanretning, anretning på fade  etc.
  • Du skal arbejde på fuld tid i dagtimerne (kl. 7.00 - 15.00), men enkelte vagter om aftenen kan forekomme
  • Du får masser af opgaver inden for varmt, lunt, koldt, salat, takeaway, kreativ anretning, bagning – kort sagt: Alt det, du brænder for og netop gerne vil lære at lave - helt fra bunden
  • Du skal være med til at servicere ved vores buffeter
  • Og så skal du også læres op i alt det andet - dvs. alle de øvrige opgaver, som vi er fælles om i køkkenet og husets kantine og satelitkantine: fx. menuplanlægning, beregninger, lageroptælling, egenkontrol, oprydning, rengøring, opvask osv.
  • Som elev hos Fazer skal du deltage i crosstrænings program, hvor du kommer ud i en anden Fazer lokation fx i en uge og du deltager i lignende andre forløb undervejs i din praktiktid hos os

Kort om dig...

  • Du har gennemført grundforløbet på gastronomlinjen på en af erhvervsskolerne - søger du som kokke-elev er den en fordel, hvis du kommer fra et praktikforløb i a la carten - men ikke et krav
  • Du har sans for detaljer, er nysgerrig og brænder for at lære faget fra bunden
  • Du er morgenfrisk og mødestabil
  • Du er kreativ og har "ja hatten" på
  • Du medbringer godt humør, engagement og vil gerne udvikle dig og tør komme med ideer til menuer, metoder osv.
  • Du er energisk og frisk, og er ikke bange for at tage fat - også når der er travlt

Sådan er din nye arbejdsplads

I køkkenet får du 9 glade og motiverede kolleger med forskellig baggrund og funktioner. Vi laver dagligt mad til ca. 300 gæster fordelt på 2 buffeter. Vi laver dagligt både morgenmad og frokost og har en del mødeserveringer hver dag i ugen. Vi lægger vægt på både maden og den gode service. Team-ånden er frisk, glad og altid med en god tone. Vi arbejder sammen og hjælper hinanden med de forskellige opgaver – til gavn for vores kunde, vores gæster og for hinanden.

Bemærk at kun ansøgere, der opfylder kravene, kommer i betragtning til stillingen.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale

Ansøgning: Du søger elev-jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" nederst i denne annonce. Følg os også på Facebook ved at søge på @fazerfoodservices.dk

Ansøgningsfrist
2018-02-25

Kontaktperson
Martin Fokdal Lehn
24 28 93 55
martin.lehn@fazer.com

Fazer Food Services A/S
Hovedgaden 584
Hedehusene Odense C



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App