Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Salgschef til opsøgende salg, Concession

Annonceringsdato: 04/01/2018 - Set 43 gange

Brænder du for salg og gastronomi, og har du et vedholdende kundefokus og evner du løsningssalg? Så er du den salgschef, vi søger hos Fazer Food Service A/S

Fazer Food Services er Nordens største kantineoperatør. I mere end 30 år har vi drevet personalekantiner ud fra at stærkt værdisæt og altid været blandt de absolut bedste på markedet. Vi begejstres af samarbejdet med vores kunder og serverer hver dag hjemmelavet mad, baseret på høj faglighed, nøje udvalgte råvarer og et fantastisk fællesskab i hele organisationen.

Vi har travlt og søger derfor endnu en kompetent, stærk og selvkørende salgschef. Med reference til den kommercielle direktør får du et selvstændigt ansvar for opsøgende salg af frokostløsninger til kunder indenfor segmentet concession, der blandt andet omfatter kontorhuse, universiteter og højere læreanstalter. Det er på landsdækkende plan. Det betyder, at du optimalt set har bopæl i Trekantområdet eller Storkøbenhavn.

Jobbet:

Som salgschef bliver du ansvarlig for at planlægge og eksekvere hele salgsprocessen fra første kundekontakt til underskrevet kontrakt:

  • Opbygning af en stærk pipeline og ikke mindst kunderelationer
  • Udvidelse af vores nuværende markedsandel
  • Planlægning og opfølgning på salgskampagner og kundearrangementer – i samarbejde med det øvrige kommercielle team
  • Løsningsdesign, prissætning, udarbejdelse af tilhørende tilbud og præsentationer
  • Kontraktforhandling
  • Sikre at driften kan overtage og drive kantinen i overensstemmelse med det aftalte

Kvalifikationer og kompetencer:

Vi forventer, at du kan dokumentere stærke resultater fra service- og løsningssalg på B-t-B markedet – ideelt set fra kontorhuse eller beslægtet branche -  og at du har erfaring med direkte kontakt til beslutningstagere på et højt niveau. Det vil også være en fordel, hvis du har været beskæftiget inden for fødevare- og/eller servicebranchen.  

Du er forhandlingsvant, velformulerende i skrift og tale, udadvendt og kontaktskabende ligesom du har øje for kvalitet og service. Du besidder et stort personligt drive, og så er du ambitiøs og arbejder igennem i perioder hvis det kræves, for at vi kan nå vores mål.

Din praktiske erfaring er eventuelt suppleret med en videregående uddannelse, f.eks. en HD i afsætning eller lignende.

Virksomheden tilbyder:

Du tilbydes et spændende og selvstændigt job i en virksomhed med fokus på kvalitet, samarbejde og lønsomhed, hvor medarbejderne kan kombinere deres kvalifikationer og kompetencer med masser af faglige udfordringer, og også selv har mulighed for at præge deres arbejdsplads.

Der tilbydes firmabil, pensions- og sundhedsordning. Fast gage med bonusordning. Du tilknyttes vores hovedkontor i Odense, men vil i dagligdagen arbejde ud hjemmefra.

Ansøgning:

Ansøgningsfrist er mandag den 29. januar 2018. Forventet opstart er 1. april 2018.

Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen" nederst i denne annonce. 

Besøg også vores hjemmeside på www.fazerfoodservices.dk og følg os også på Facebook ved at søge på @fazerfoodservicesdk

Ansøgningsfrist
2018-01-29

Kontaktperson
Lene Lykke Hvoslef
lene.hvoslef@fazer.com

Fazer Food Services A/S
Skibhusvej 52 A, 1. sal
Odense C Odense C



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App