Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Socialrådgiver/socialformidler Ishøj Kommune

Annonceringsdato: 01/02/2018 - Set 53 gange

Da en af vores dygtige medarbejdere har valgt at flytte til det jyske, søger Ishøj kommune, Center for Børn og Forebyggelse en faglig dygtig og engageret kollega, som brænder for arbejdet med udsatte børn og deres familier.

Center for Børn og Forebyggelse er:

Mere end 90 engagerede medarbejdere. Vi er aktuelt 24 familierådgivere, 3 studentermedhjælpere og 2 praktikanter fordelt på en Modtagelse, § 50 team, Børneteam (0-12 år), Ungeteam (13 – 18/23 år), Specialteam, samt projektgruppe.

Center for Børn og Forebyggelse er organiseret således at det tværfaglige samarbejde er en stor del af hverdagen i centret.

Du vil i dit daglige arbejde blandt andet møde familieplejekonsulenter, familiebehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, læge, tale og høre konsulenter, samt kriminalitetsforebyggende teams.    

Om børneteamet:

Børneteamet iværksætter foranstaltninger og anbringelser på baggrund af handleplanen, når den børnefaglige undersøgelse er lavet i vores § 50 team.  Derudover består arbejdet i at følge op og revurdere på foranstaltningerne med familierne, og holde børnesamtaler samt netværksmøder. Vi samarbejder med flere forskellige faggrupper i centeret, der hver især yder en høj faglig indsats hos børn, unge og familier, der har brug for særlig støtte.

I børneteamet vil du blive en del af et team bestående af 5 dygtige familierådgivere.  

I teamet sættes der pris på seriøsitet, humor og en positiv tilgang til hverdagen. 

Vi arbejder i børneteamet tæt sammen med familieplejekonsulenterne, hvor vi indgår makkerskaber i anbringelses- og aflastningssager. Herudover samarbejder vi også tæt med rådgiverne fra § 50 teamet, hvor der ofte indgås makkerskaber i forbindelse med, at § 50 undersøgelsen udarbejdes.

Hovedområdet er Servicelovens kapitel 11. Erfaring med ICS er en fordel, men vigtigst er det, at du brænder for faglig udvikling og trives i et udfordrende og spændende fagligt miljø.

Dine faglige interesser og kompetencer er:

  • at støtte børn og unge i forskelligartede vanskeligheder

  • at have indsigt i og forståelse for børns dækkede såvel som udækkede behov

  • at tilrettelægge og følge indsatserne ud fra socialfaglige mål og lovgivningen på området

  • at have og kunne skabe overblik og trives med myndighedsfunktionen så du kan træffe kvalificerede og lovmedholdelige afgørelser

  • at kunne prioritere i arbejdsopgaverne, være fokuseret og struktureret også når du har travlt

Børneteamet hos Center for Børn og Forebyggelse tilbyder dig:

  • et afvekslende job hvor du er medvirkende til – bredt henover alle teams – at kvalificere vores høje faglige niveau i forhold til målgruppen

  • engagerede kolleger og en socialfaglig leder, der alle er ambitiøse og altid har øje for, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre

  • et dynamisk og udfordrende miljø med humor, rummelighed og seriøsitet.

  • en arbejdsplads med fokus på faglighed udvikling særligt i forhold til tidligere forebyggelse og at arbejde tættere på familie

  • kollegaer som bidrager til et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads som kan lide at komme hinanden ved

  • Supervision med ekstern supervisor 1gang om måneden.

Praktiske oplysninger:

Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling. Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse 1.marts eller snarest herefter.

 

Ansøgningsfrist
2018-02-18

Kontaktperson
Mette Engbæk Jensen
43575768
39515@ISHOJ.DK

Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
Ishøj Ishøj



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App