Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Student til Analyse i Køge Kommune

Annonceringsdato: 12/02/2018 - Set 24 gange

image
 

Vækst og udvikling i Køge Kommune betyder travlhed i Analyseenheden. Vi søger derfor en faglig stærk student, der kan hjælpe os. Vi tilbyder en udfordrende stilling, hvor du vil komme til at arbejde med lidt af hvert i forbindelse med vores analyser og andre stabsopgaver. Fra vores opgaveportefølje kan fx nævnes analyse af vækst i Køge Kommune, nøgletalssamarbejde, kvalificering af beslutningsgrundlag via borgerinddragelse, ejerskabsstrategi for kommunale selskaber mv. og effektmåling.

Du vil blive inddraget i enhedens daglige arbejde og i hele processen omkring opgaverne. Det inkluderer blandt andet at søge litteratur, bearbejde data, understøtte processer, redigere figurer, udarbejde præsentationer samt deltage i skriveprocessen. Du vil få rig mulighed for at omsætte og udbygge din teoretiske viden med praktisk læring og udvikling.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse og er på mindst 5 semester
  • har flair for tal og analyse – og fornemmelse for baggrund og hensigt
  • har styr på statistik og regneark – og formidling af resultaterne
  • er engageret, har gå-på-mod og lyst til at lære
  • er fleksibel, har nemt ved at samarbejde og indgå i nye arbejdssammenhænge
  • har lyst til at prøve kræfter med en politisk styret organisation

Om os
Analyseenheden består af fem konsulenter, der understøtter Byrådet og direktionen med sparring og analysekraft, både i det daglige og i strategiske sager. Endvidere løser vi analyseopgaver for og sammen med fagforvaltningerne.

Vi tilbyder dig

  • indsigt i og praktisk erfaring fra en offentlig organisation
  • en afvekslende hverdag med en høj grad af ansvar for at løse egne opgaver – og rum til sparring, læring og udvikling
  • gode, engagerede kolleger og en uhøjtidelig omgangstone
  • fleksible arbejdstider

Arbejdsstedet er Køge Rådhus, som er centralt placeret ved Køge Torv og med S-tog/bus lige til døren.

Ansættelsesforhold
Aflønning sker efter gældende overenskomst. Vi betaler desuden dine transportudgifter (bus/tog) til og fra Køge. Stillingen er på 15 timer om ugen.

Vi skal have din ansøgning senest 26.  februar 2018 kl. 12 og forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. februar 2018. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Nyt universitetssygehus, ny jernbane mellem København og Ringsted over Køge og udvidelse af Køge Havn. Køge Kommune er en købstad i vækst og regionens nye kraftcenter tæt på København. Vi er en arbejdsplads med et stærkt personalepolitisk grundlag med klare pejlemærker som åbenhed, ordentlighed og faglighed. Vi tager ansvar for vores opgaver og hinanden og udvikler os fagligt og personligt.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Ansøgningsfrist
2018-02-26

Kontaktperson
[Skjult]
[Skjult]
[Skjult]

Køge Kommune
Torvet 1
Køge Køge



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App