Annonce:
E-mail
Adgangskode
Forkert e-mail eller adgangskode

Glemt adgangskode?
Favorit søgninger

Supply Chain Direktør

Annonceringsdato: 11/08/2017 - Set 38 gange

image

Vi søger en struktureret og forretningsorienteret ildsjæl, der med motiverende ledelse kan føre tekniske kundeprojekter fra salgskontrakt til nøgleaflevering.

Som Supply Chain Direktør bliver du et vigtigt omdrejningspunkt i et teknisk projektorienteret miljø, hvor fokus er på optimering af kundens produktion. KP Automation har specialiseret sig i at levere kundespecifikke specialmaskiner, automatiserings- og robotløsninger til industrien. Du overtager projekterne fra salgsafdelingen og sikrer at projektet gennemføres rettidigt, effektivt og i høj kvalitet. Du leder og motiverer, dine 25 medarbejdere herunder konstruktører, projektledere, robotprogrammører, indkøbere, montagen og serviceafdelingen, til topperformance gennem helhedstænkning, nærvær og teamwork.

Dine projektteams sammensættes ofte med en kombination af egne ansatte suppleret med eksterne specialister lejet ind til de konkrete projekter. Du sikrer dig derfor overblik over kapacitets- og kompetencebehovet og styrer på baggrund heraf en effektiv ressourceudnyttelse.

Du arbejder tæt sammen med virksomhedens CEO og CSO og afstemmer løbende strategi og retning med dem. På baggrund heraf eksekverer du aftalte actions, samt gennemfører løbende effektvurdering.        

Du har min. 5 års erfaring med ledelse af projektorienterede organisationer – gerne fra et teknisk miljø, hvor du har ledet ingeniører og andre højtspecialiserede medarbejdere. Du har kommercielt mindset, tænker tværorganisatorisk og helhedsorienteret samt går forrest for at sikre, at hele organisationen arbejder efter samme mål med kundens behov i fokus. Du kan dokumentere gode resultater med ledelse af supply chains og er stærk på såvel drift som udvikling. Da projekterne varierer meget i omfang og kompleksitet, er det altafgørende, at du forstår at arbejde struktureret og indbygger fleksibilitet i din supply chain.

Du er kendetegnet ved at være en rigtig ildsjæl, der med stolthed brænder for dit arbejde, og derfor gerne går forrest i at indfri både daglige gøremål, samt mere langsigtede målsætninger. Det er ikke afgørende, at du har en teknisk uddannelse, men du skal have teknisk snilde og skal kunne sætte dig ind i hverdagens udfordringer.

Engelsk på forretningsniveau både skriftligt og mundtligt er et ufravigeligt krav. Tyskkompetencer er en fordel, men ikke et krav. Virksomheden bruger Navision som ERP system, hvorfor erfaring hermed er en fordel. 

Du tilbydes et ansvarsfuldt, spændende og udfordrende job i en innovativ vækstvirksomhed, der arbejder med nogle af de helt store industrivirksomheder i såvel Danmark som udland. En attraktiv lønpakke, hvor der tages udgangspunkt i dine kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Om KP Automation A/S | www.kp-automation.dk
KP Automation har rødder helt tilbage til 2004. Virksomheden udvikler og producerer robotintegrationsløsninger, industriautomatisering og specialmaskiner. Der håndteres såvel komplekse projekter som enkle løsninger med fokus på optimering af kundernes forretning. Der arbejdes globalt med virksomheder indenfor fødevare-, energi-, vind-, metal- og plastindustrien. Virksomheden har et stærkt økonomisk fundament og oplever vækst.

Ansøgning og henvendelse
Send din ansøgning samt CV hurtigst muligt til pro&co via knappen “Søg stillingen”. Ansøgningerne behandles løbende.

Ansøgningsfrist
2017-09-10

Kontaktperson
Kristian Reinevald
9660 3203
kr@proogco.dk

Pro&co a/s
Ikast Ikast



Jobview
Nørregade 71, 1th
DK-5000 Odense C
+45 71 99 75 80
mail@jobview.dk
CVR: 25993888
Hvad er Jobview?
Jobview er en interaktiv jobportal, der tilbyder en hel ny tilgang til rekruttering og det at søge job. Virksomheder kan indrykke jobannoncer og jobsøgere kan oprette et CV og en jobagent, herunder Video CV. Har du allerede et CV på Jobnet.dk eller LinkedIn kan du hente det ind efter oprettelse. På jobview kan du søge job eller medarbejdere inden for alle fagområder, jobkategorier, jobtyper og lokationer fra et enkelt intelligent søgefelt.
Unikke features:
  • Hent dit CV fra Jobnet eller LinkedIn
  • Søg job på kortet via Google Maps
  • Optag eller link til Video CV
  • Online jobsamtaler via webcam
  • Se job i nærheden med Job App